Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
Køge Handel
Vestergade 1
4600 Køge
Telefon: 40 23 70 08
Email: info@shop.koegehandel.dk
CVR. nr.85279416
Afgivelse af ordre
Når du handler på shop.koegehandel.dk, handler du direkte med den enkelte lokale butik. Det betyder også at du kan handle hos flere lokale butikker i ét og samme køb, som hver især vil ekspedere din ordre.
Når du har afgivet en bestilling, vil vores system automatisk sende dig en bestillingsbekræftelse, hvori der angives hvilke produkter, du har købt og hvilke butikker, du har valgt at handle hos. Butikkerne vil dernæst behandle din ordre (normalt indenfor 1-2 hverdage). Når varen er pakket og afsendt, eller når du har afhentet ordren direkte i butikken ved Click & Collect, vil beløbet blive hævet på dit kort. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Såfremt en vare ikke kan afhentes/leveres til aftalt tid pga. leveringsproblemer fra butikken, vil du blive kontaktet af den butik, du har valgt at købe varer fra.
Betaling
På shop.koegehandel.dk, tager vi imod betalinger med Visa, Mastercard og Visa Electron. Du vil som forbruger ikke blive pålagt gebyr ved brug af betalingskort på shoppen. I forbindelse med at betalingstransaktionen gennemføres, vil dine betalingsoplysninger blive gemt, indtil de enkelte betalingstransaktioner er gået igennem. Køge Handel shop benytter en sikker betalingsserver, som krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.
Priser
Alle priser angivet i webshoppen shop.koegehandel.dk er inklusiv 25% moms. Når du handler med butikkerne på shop.koegehandel.dk indgås aftaler på dansk.
Børn og unge under 18 år
For at købe drikkevarer som vin og spiritus med en alkoholvolumenprocent på 16,5 % på shop.koegehandel.dk, skal du være fyldt 18 år. For drikkevarer med en alkoholvolumenprocent der er lavere end 16,5 % skal du være fyldt 16 år.
Afhentning og Levering
Click & Collect foregår i den enkelte butik, ud fra de åbningstider og vilkår som butikken har til Click & Collect. Når varen er klar til afhentning vil du blive kontaktet af butikken.
Levering til GLS pakkeshop
Du kan også vælge at få dine varer leveret til en GLS pakkeshop. Forsendelsen koster kr. 49,- uanset køb. Enkelte varer vil ikke være mulige at levere, men kan kun afhentes via click & collect eller lokal levering i Køge Kommune. Det kan f.eks. være visse typer fødevarer og levende varer (som vin, chokolade, blomster m.fl.) og større ting som store kasser, møbler etc. Dette vil fremgå på selve varen inden køb, og også fremgå af kurven ud fra varen, inden der betales. Vi leverer ikke til Grønland og Færøerne og udlandet. Mod et ekstra gebyr kan Køge Handel dog i mange tilfælde levere andre steder. Kontakt Køge Handel for at høre mere herom. Normal leveringstid 2-5 hverdage – ved længere leveringstid/udsolgt bliver du kontaktet af butikken.
Lokal levering i Køge Kommune
Hver onsdag leverer vi lokalt i Køge Kommune. Leveringen koster kr. 25,- uanset køb. Vælges denne leveringsform accepterer du som kunde at dine varer må stilles foran din dør, uanset om du er hjemme eller ej. Vi tager ikke varen med retur, såfremt der ikke åbnes op ved levering. Du hæfter ligeledes for varen når den er leveret, ved f.eks. tyveri efter varen er leveret til din bopæl. Der kan ikke aftales et fast leveringstidspunkt i løbet af dagen. Din vare vil blive leveret ved førstkommende leveringsdag efter bestilling. Har du f.eks. bestilt varer senest tirsdag inden kl. 12.00, bestræber vi os på at kunne levere onsdag. Der kan dog komme visse undtagelser, såfremt en butik ikke har indleveret varen til Køge Handel tids nok, så vi kan nå at få den med i omdelingen. Hvis dette er tilfældet, vil dine varer blive leveret ved næstkommende lokale leveringsdag. Vi skal nok holde øje med om der ved købet er tale om blomster og varer med kort holdbarhed, så vi finder en fornuftig løsning for alle parter.
Fortrydelsesret
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give både butikken og Køge Handel meddelelse om, hvis du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på mail eller tlf. I din meddelelse skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du sammen med modtagelsen af dine varer.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget din vare.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Billetkøb og fortrydelsesret
Du har ikke fortrydelsesret, når du køber billetter til sportsbegivenheder, koncerter og andre arrangementer. Heller ikke hvis du har købt dem på nettet, hvor du har fortrydelsesret i en række andre køb.
Læs mere her.
Returnering
I henhold til forbrugeraftalelovens (§ 8, stk. 1, nr. 12) skal din ordre sendes retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
Du afholder selv de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Vær opmærksom på at visse varer i kraft af deres art ikke kan returneres med normal post, og skal afleveres på anden vis – f.eks. ved Køge Handels click & collect-central, eller direkte i butikken (under tvangslukning er der kun mulighed for fysisk at returnere i Køge Handels click & collect-central eller sende varen retur til Køge Handel, Vestergade 1, 4600 Køge)
Du kan benytte dig af vores standardfortrydelsesformular som du finder under returnering på shop.koegehandel.dk.
Ønsker du at returnere dit køb udenom fragt, skal du gøre det hos den butik hvor varen er købt hos.
Varens stand ved retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal varen returneres i ORIGINAL emballage. Manglende ORIGINAL emballage medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor du ud fra en vurdering foretaget af Køge Handel og butikken du har købt varen af, vil blive krediteret et tilsvarende mindre beløb svarende til forringelsen. I værste fald kan manglende ORIGINAL emballage m.v. medføre, at købet ikke kan fortrydes.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes dette købsbeløbet.
Bemærk at Køge Handel eller butikken ikke betaler fragten ved returneringen af varen.
Vi refunderer købsbeløbet for varen modtaget fra dig, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen og modtaget varen retur. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Reklamationsret/defekt
Den enkelte butik yder reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Der ydes 24 måneders reklamationsret på alle varer. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget mangler ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget refunderer Køge Handel dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen sendes til den butik som varen er købt hos. Du kan finde en adresseoversigt under ”Butikker” på shop.koegehandel.dk. Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Har du sendt en vare ind til reklamation vil du blive kontaktet af butikken, når de har modtaget varen. Du får i den forbindelse oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din reklamation. Er reklamationen ikke berettiget, tilbagebetales fragten ikke.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage og med en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Klage
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til shop.koegehandel.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.nævneneshus.dk. Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.
Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os på shop.koegehandel.dk har vi brug for følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos shop.koegehandel.dk og hos den butik du køber varen hos og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
De ansatte hos Køge Handel, Husted & Co (udvikler af webshoppen) og den enkelte butik hvor du handler hos, har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige på shop.koegehandel.dk er Køge Handel. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet til shop.koegehandel.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Du har altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen hos shop.koegehandel.dk. Du har også ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og ved henvendelse på e-mail til info@shop.koegehandel.dk kan du få oplyst de oplysninger vi har registreret.
Cookies
På shop.koegehandel.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.